H

Producenter

Information

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

PayPal

92 varer

Underkategorier

  • Handel, CD

    Georg Friedrich Händel (23. februar 1685 - 14. april 1759) var en tysk-engelsk komponist i barokken, som er kendt for sine operaer, oratorier og koncerter. Händel blev født i Tyskland i samme år som Johann Sebastian Bach og Domenico Scarlatti. Han modtog musikalsk uddannelse i Italien, før han slog sig ned i London og fik britisk statsborgerskab. Hans værker omfatter bl.a. Messias, Water Music og Music for the Royal Fireworks. Han var påvirket af de store italienske barokkomponister og fra den engelske komponist Henry Purcell. Mange komponister har kendt og er blevet inspireret af Händels musik, herunder Haydn, Mozart og Beethoven.

    Händel komponerede 42 operaer, 29 oratorier, mere end 120 kantater, trioer og duetter, adskillige arier, kammermusikalske stykker, et stort antal andre værker, oder og serenader samt 16 concerti for orgel. Hans mest berømte værk, oratoriet Messias med Halleluja-koret er blandt de mest populære værker for kor og er blevet en juleklassiker.

    Händels værker er katalogiseret i Händel-Werke-Verzeichnis og anføres ofte med en reference til denne fortegnelse i form af et HWV-nummer. Messias har fx nummer HWV 56.

    Alle de viste titler er på lager

  • Haydn. CD

    Franz Joseph Haydn kan om nogen kaldes for wienerklassikkens fader. Han var højt beundret i sin samtid og en vigtig figur i skabelsen af den klassiske symfoni og strygekvartet.

    Haydns produktion på 340 timers musik er enorm og tæller i blandt 104 nummererede symfonier, mange kvartetter, 43 klavertrioer, utallige messer, oratorier og operaer hvoraf de fleste må betegnes som mesterværker. Hans iderigdom var stor og han fandt mange finurlige løsninger på kompositoriske problemer.

    I 1796 skrev Haydn 'Koncert i E mol for Trumpet' til Anton Weidinger, der netop havde opfundet forgængeren til ventiltrompeten. Her udforskede Haydn trumpetens muligheder i en grad, der gjorde værket til et af de foretrukne blandt trumpetister den dag i dag.

    Alle de viste titler er på lager

  • Hindemith, CD

    Paul Hindemith (16. november 1895 - 28. december 1963) var en tysk bratschist og komponist.

    Hans værker er virkelig gode og blandt de mest karakteristiske i det 20. århundrede. Det siges at han kunne spille alle de instrumenter, som han har skrevet for. Han har skrevet: 9 operaer: Mathis der Maler (1934), Cardillac. 4 balletter: Nobilissima visione. 6 korværker: When Lilacs Last in the Dooryard Bloom'd. 5 symfonier , Madrigaler, motetter, værker for kor. Sange: Das Marienleben. 7 kammermusikstykker. 12 koncerter: De fire temperamenter, Symfoniske metamorfoser (1943), Koncertmusik (1930), Der Schwanendreher (1935) m.m. Det siges, at Hindemith selv beherskede samtlige instrumenter i orkesteret

    Paul Hindemith slog sig i 1939 ned i USA.

    Alle de viste titler er på lager

  • Holmboe, Vagn. CD

    Vagn Holmboe (20. december 1909, Horsens – 1. september 1996, Ramløse) var en dansk komponist. Han blev som 17-årig optaget og senere uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, som elev af bl.a. Knud Jeppesen og Finn Høffding. Han studerede i Berlin i 1930 og i Rumænien 1933-1934. I det første år i Rumænien blev han gift med den rumænske pianist Meta May Graf.

    Vagn Holmboe var musikanmelder ved Politiken 1947-1955. Fra 1950 var han lærer og fra 1955 til 1965 professor i teori og komposition ved Det kgl. danske Musikkonservatorium. Han havde flere tillidshverv i dansk musikliv og var gennem livet en flittig skribent.

    Holmboes produktion omfatter over 400 værker indenfor så godt som alle genrer. Blandt værkerne for kor a cappella kan nævnes Liber Canticorum og Sange mod vårdybet til digte af William Heinesen. Han har herudover skrevet 13 symfonier samt den satiriske opera Kniven (1963).

    Alle de viste titler er på lager

  • Honegger, CD

    Arthur Honegger (10. marts 1892 i Le Havre – 27. november 1955 i Paris) Var en schweizisk-fransk komponist. Han var en af den moderne musiks forgrundsfigurer. En produktiv komponist, som var ivrig efter at beskrive omdannelserne i samfundet, herunder kunst og sport. Honegger skrev for teater, radio og biografer (det var tiden for stumfilm) samt for koncertsalen: balletter, sange, kammermusik , filmmusik, operaer, oratorier samt fem symfonier. Også en ny genre Mouvements Symphoniques (bevægelses symfonier), som illustrerer sport og maskineri, hører med i hans repertoire.

    Honegger var med i kredsen af yngre komponister omkring Erik Satie – kredsen, som senere blev kendt som Les Six. Et af hans kendteste værker er oratoriet Jeanne d'Arc på bålet (Jeanne d'Arc au Bûcher) fra 1935. Det oftest fremførte orkesterværk er formentlig Pacific 231, som er blevet fortolket som efterligningen af lyden fra et damplokomotiv. Fra 2. verdenskrigs start og indtil sin død, skrev Honegger sine sidste fire symfonier (nr. to til fem), der regnes blandt de mest magtfulde symfoniske værker fra det 20. århundrede.

    Alle de viste titler er på lager

  • Humperdinck, CD

    Engelbert Humperdinck (1. september 1854 - 27. september 1921) var en tysk operakomponist Han var nært tilknyttet Richard Wagner, hvem han hjalp med opsætningen af Parsifal. Hans største succes var operaen Hans og Grete. Hans varme gemyt kom til sin ret i hans romancer.

    Alle de viste titler er på lager

pr. side
Viser 1 - 18 af 92
Viser 1 - 18 af 92