Matador. Serien komplet. 24 afsnit. 12 DVD

Matador x 12 DVD

New product

Matador. Serien komplet. 24 afsnit.

12 DVD

More details

0
0/5 - 0 reviews

396,00 kr


Data sheet

MediaDVD Movie
RecomandationRecommendation

More info

Matador. Serien komplet. 24 afsnit.

12 DVD

Matador. Episode 1. Den rejsende. (1929) 45 min.

 Mads Andersen Skjern (Jørgen Buckhøj) ankommer til Korsbæk som handelsrejsende sammen med sin søn Daniel. Under sit besøg i Damernes Magasin finder Mads ud af at der gode muligheder for at åbne en konkurrerende forretning i byen. Mads falder i snak med den lokale grisehandler Oluf Larsen (Buster Larsen) der giver ham husly for natten. Hos bankdirektør Hans Christian Varnæs (Holger Juul Hansen) afholdes der et selskab til ære for lillebror Jørgen Varnæs (Bent Meiding) der er blevet valgt som folketings kandidat for de konservative i Korsbæk. Mads tager dagen efter ind til byens hovedgade og køber ejendommen lige overfor Damernes Magasin.


Matador. Episode 2. Genboen. (1929) 41 min.

 Mads Andersen Skjern går i Korsbæk Bank for at låne penge til etablering af sin manufakturforretning. Han afvises af bankdirektør Hans Christian Varnæs, der er personlig ven med indehaveren af Damernes Magasin, Albert Arnesen (Preben Marth). Mads skaffer pengene på anden vis og åbner forretningen Tøjhuset. Forretningen går strygende, og snart ansætter Mads en lærling og senere Oluf Larsen datter Ingeborg (Ghita Nørby). Hun flytter ind hos Mads og Daniel, sammen med datteren Ellen.


Matador. Episode 3. Skiftedag. (1930) 50 min.


 Kunderne strømmer til tøjhuset. Da byens baronesse skifter fra Damernes Magasin til Tøjhuset begynder det for alvor at se sort ud for Albert Arnesen, der har store økonomiske problemer. Albert reddes imidlertid, da hans førstemand hr. Schwann (Arthur Jensen) arver og sætter pengene i Damernes Magasin. Den nyuddannede ekspedient Arnold Vinter skifter ligeledes over til Tøjhuset, hvor arbejdsforholdene og lønnen er bedre. Mads udvider Tøjhuset, begynder at låne penge ud og ansætter syersker til at sy for sin forretning. Han gifter sig med Ingeborg, så datteren Ellen kan komme ind på byens privatskole.


Matador. Episode 4. Skyggetanten. (1931) 55 min.

Mads Andersen Skjerns udlånsforretninger går så godt, at han henter sin bank uddannede bror Kristen (Jesper Langberg) til byen. Kristen forelsker sig i bankdirektørs Varnæs svigerinde Elisabeth Friis (Helle Virkner). Deres forhold varer imidlertid kun kort, for da Hans Christian Varnæs fortæller Elisabeth, at Mads og Kristen låner penge ud og dermed konkurrerer med Korsbæk Bank, gør hun det forbi. Albert Arnesen der igen mangler penge er tvunget til at sælge sit sommerhus. Familien Varnæs møder ved et tilfælde Jørgen Varnæs sammen med sin elskerinde Gitte Graa. (Susse Wold)

Matador. Episode 5. Den enes død. (1932)

Elisabeth Friis der har været husholderske hos familien Varnæs, beslutter sig for at flytte til egen lejlighed og blive klaver lærerinde. Mads opkøber naboejendommen og udvider forretningen. Familien står også over for en udvidelse, da Ingeborg bliver gravid. Albert Arnesen har igen brug for penge, men da Korsbæk Bank har lukket pengekassen i, krakker Damernes Magasin. Albert går slukøret hjem og falder død om. Jørgen Varnæs kone Minna har fundet ud af, at hendes mand har en hemmelig elskerinde og vil derfor skilles.


Matador. Episode 6. Opmarch. (1932)

Albert Arnesen enke Vicki (Sonja Oppenhagen) har besluttet sig for at rejse til København. Hendes far oberst Hachel (Bjørn Watt Boelsen) er meget imod det og det ender med et brud mellem de to. Mads køber det konkursramte Damernes Magasin med planerne om at åbne en bank. Ingeborgs tidligere mand Holger Jørgensen (John Martinus) flytter til Korsbæk. Mads sørger imidlertid for at han bliver fyret og sendt til Canada. Hans Christian Varnæs forsøger forgæves at redde sin brors ægteskab og politiske karriere ved at forære hans elskerinde Gitte Graa en rejse. Mads og Ingeborg får fællesbarnet Erik og bortkaster efternavnet Andersen.


Matador. Episode 7. Fødselsdagen. (1933)

Tøjhuset udvides og skifter navn til Skjerns Magasin. Omegnsbanken åbner med Mads bror Kristen som direktør. Jørgen Varnæs skilsmisse og hans nye elskerinde Gitte Graa har kostet ham dyrt. Han sælger sine aktier og bestyrelsespost i Korsbæk Bank til sagfører Viggo Skjold Hansen (Aksel Strøby).
Mads Skjern har planer om at opføre en konfektionsfabrik og forsøger med byråds sekretær Lund hjælp at skaffe sig en af kommunens grunde. Hans Christian indleder et forhold med den unge bankassistent Ulla Jacobsen (Karen Lise Mynster). Og fru Fernando Møghe (Karen Berg) fejre sit 100 års fødselsdag, selv om det viser sig at hun kun er 90 år.

Matador. Episode 8. Den Fremmede. (1934)

Den internationale kendte kunstmaler Ernst Nyborg (Morten Grunwald) ankommer til Korsbæk i forbindelse med sin udstilling i byen. Byråds sekretær Lund der har store økonomiske problemer skifter pludseligt fra Korsbæk Bank til Omegnsbanken. Mads Skjern skal bruge Lund i forbindelse med en anden kommunal byggegrund. For at sætte mere skub i tingene betaler Mads på byråds sekretærens opfordring Ernst Nyborg for at male et portræt af borgmesteren. Jørgen Varnæs der igen har økonomiske problemer, pantsætter sin grund på fedet.


Matador. Episode 9. Hen til kommoden. (1935)

Stuepigen Agnes Jensen (Kirsten Olesen) og jernbanearbejderen Lauritz Jensen, kaldet ”røde” (Kurt Ravn) gifter sig og flytter sammen. Mads Skjern er påbegyndt byggeriet af sin konfektions fabrik i Korsbæk. Fru Fernando Møghe går med advokat Viggo Skjold Hansen i ryggen til kommunen for at få stoppet byggeriet, da der ifølge et gammelt notat skulle anlægges en park på grunden. Da genparten af notatet ikke er til at finde på kommune kontoret, og da det bliver afsløret at det er Mads der har betalt for portrættet at borgmesteren lurer en bestikkelsessag. Den tyske flygtning og kommunist Herbert Schmidt (Paul Hüttel) kommer til Korsbæk og flytter ind hos Lauritz og Agnes.

Matador. Episode 10. I disse tider. (1935) 65 min.

Det hemmelige forhold mellem bankdirektør Varnæs og Ulla Jacobsen besværlig gøres af bysladder. Ulla bryder kontakten og får job i omegnsbanken. Skold Hansen (Axel Strøby) datter Iben kommer hjem fra Tyskland og kaster sin kærlighed på Kresten Skjern, der ellers er begyndt at se Elisabeth Friis igen. Jørgen Varnæs der igen er i økonomiske problemer, sælger sin sommerhusgrund til Viggo Skjold Hansen. Daniel Skjern stikker i desperation over skolearbejdet af hjemmefra, men bliver om aftenen fundet i sin morfars stald.


Matador. Episode 11. I klemme. (1936) 73 min.

Agnes og Lauritz Jensen får sønnen Aksel, og Herbert Schmidt flytter ind hos Kathrine (Lily Broberg) og Oluf Larsen. Ulla Jacobsen er blevet gravid med bankdirektør Hans Christian Varnæs og får foretaget en illegal abort. Viggo Skjold Hansen forsøger at presse byråds sekretær Lund til at fortælle sandheden om det forsvundne notat, men da Mads Skjern har en klemme på Lund forbliver han tavs. Vicki Hachel vender tilbage til Korsbæk som skuespillerinde i et omrejsende teater. Hun beslutter sig til at blive i Korsbæk, da hun bliver forelsket i Herbert og genforenet med sin far. Byråds sekretær Lund stikker af med kommunekassen og sin hemmelige elskerinde.


Matador. Episode 12. I lyst og nød. (1936 – 37) 82 min.

Frøken Jørgensen vender tilbage til Korsbæk og får arbejde som husholderske hos familien Varnæs. Under et skænderi med Maude (Marlene Schwarz) fortæller frk. Jørgensen om Hans Christian forhold til Ulla Jacobsen. Maude tager på en tænketur til Schweiz. Lauritz Jensen og Herbert Schmidt drager af sted for at deltage i den spanske borgerkrig. Lauritz ombestemmer sig undervejs og vender hjem til sin familie. Mads Skjern kommer i knibe da den bortrejste byråds sekretær sender et brev hjem med det forsvundne notat. Mads stævnes af Viggo Skjold Hansen, men reddes på stregen af sin bror Kristen, der pludselig gifter sig med Skjold Hansens datter – Iben.

Matador. Episode 13. Et nyt liv. (1937 – 1938) 84 min.

Mads Skjern udvider sin forretning til et varehus i 3 etager og køber en villa ved fjorden. Hans Christian Varnæs og Maude får pustet nyt liv i deres ægteskab med en rejse til Paris. Maude bliver gravid og føder efternøleren Helle. Jørgen Varnæs sælger sin praksis og bliver administrator for Graa klædefabrik. Mads Skjern køber kort tid efter en stor aktiepost i klædefabrikken. Elisabeth Friis overvejer at forlade byen men bliver, da hun får jobbet som hjælpeorganist. Viggo Skjold Hansen sælger halvdelen af sine aktier i Korsbæk Bank og køber i stedet en del af familiens Varnæs baghave til opførsel af et garageanlæg. Agnes og Lauritz Jensen får drengen Knud.


Matador. Episode 14. Brikkerne. (vinter 1938 – forår 1939) 73 min.

Da Mads Skjern ikke er tilfreds med Jørgen Varnæs arbejdsindsats i Graa klædefabrik, mister han sin faste gage og betales i stedet fra sag til sag. Det tvinger Jørgen til at arbejde ekstra som advokat for Korsbæk Bank. Daniel Skjern chikaners af lærer Andersen, (Helge Kjærulf Schmidt) hvorefter Mads får ham afskediget fra den private skole. Jobbet overtages af Vicki Hachel. Hr. Schwann dør, og Violet Vinter arver et værdifuldt maleri. Violet Vinter ønsker at bruge pengene på at redde sin søn Arnold ry, der har gjort sin tidligere kæreste gravid. Hun flytter imidlertid med Ingeborg Skjerns mellemkomst med Arnold til Skælskør, hvor han er blevet bestyrer af en filial af Skjerns Magasiner.

Matador. Episode 15. At tænke og tro. (efterår 1939) 73 min.

Herbert Schmidt vender hjem til Korsbæk efter sin deltagelse i den spanske borgerkrig. Ægteskabet mellem Iben og Kristen Skjern går dårligt, da de har svært ved at leve op til hinandens forventninger. Lærer Andersen er blevet madkæreste med Violet Vinter, der er kommet til penge. Agnes og Lauritz dreng Aksel er tæt på at drukne, da han falder i en branddam. Oberst Hachel dør efter en lang sygdomsperiode. Familien Skjern får i anledning af Daniels konfirmation besøg af den indre missionske faste Anna, (Kirsten Rolfes) der har svært ved at forlige sig med familiens livsførelse, som hun finder letsindig og syndig.


Matador. Episode 16. Lauras store dag. (forår 1940) 86 min.

Agnes Jensen har startet egen virksomhed, hvor hun masker strømper op for byens fruer. Kokkepigen Laura (Elin Reimer) har tjent familien Varnæs i 25 år og skal i den anledning til København med sin frue for at få overrakt en medalje. Danmark bliver besat. Jernbane restaurantens tjener Boldt (Per Pallesen) sælger ulovlige rationeringsmærker, og Viggo Skjold Hansen udlejer sit garageanlæg ud til tyskerne. Agnes Jensen forretning går så godt, at hun lejer naboejendommen og ansætter Fedes kone Marie. Laura siger sit job op, og slår sig ned som kogekone og flytter ind hos Agnes Jensen. Da hun kort tid efter længes tilbage til sit gamle job, flytter hun tilbage til familien Varnæs.

Matador. Episode 17. De voksnes rækker. (1941 – 1942) 80 min.

Da Tyskland erklærer Sovjetunionen krig, bliver kommunisten Lauritz Jensen eftersøgt. Han får nye papirer og flytter til København. Ingeborg Skjern får brev fra sin fraskilte mand Holger Jørgensen, der er blevet medlem af Frikorps Danmark. Han ønsker at se sin datter, inden han drager i krig. For at udgå dette sendes Ellen på ferie hos baron von Rydtgers. Der forelsker hun sig i Mogens Lamborg. Ulrik Varnæs sendes på kostskole efter at have skandaliseret sin mor ved at hænge en præservativ automat op på hjemmets gæstetoilet. Den aldrende fru Fernando Møghe dør efter en batalje med en tysk soldat. Hendes datter Misse (Karin Nellemose) arver en formue. Hvorefter lærer Andersen gør kur til hende.


Matador. Episode 18. Hr. Stein. (1943) 80 min.

Den lokale modstandsbevægelse bestående af bl.a. doktor Hansen, (Ove Sprogø) Poul Christensen, Elisabeth Friis og Kristen Skjern sprænger tyskernes vognpark i luften. Oluf Larsen bliver fængslet i 30 dage, da to tyske soldater finder ud af, at han har et billede af Hitler hængende på sit lokum. Den jødiske bogholder i Korsbæk Bank Hr. Stein (John Hahn Petersen) bliver udsat for chikane, da der en aften skrives nazistiske slagord på bankens facade. Under jødeforfølgelserne flygter Hr. Stein til Sverige med den lokale modstandsbevægelse og Maude Varnæs hjælp. Ellen Skjern bliver til Ulrik Varnæs store skuffelse gift med Mogens Lamborg.


Matador. Episode 19. Handel og vandel. (forår 1944) 58 min.

Lauritz Jensen flygter til Sverige, men får ikke sin familie med, da Agnes ikke vil forlade sin blomstrende forretning. Agnes udvider i stedet produktionen med restaurering af gamle bakker, som hun sælger gennem Skjerns Magasiner. Viggo Skjold Hansen kone chikaneres af gadens børn, der råber værnemager efter dem fordi de lejer garage anlægget ud til tyskerne. Familien Varnæs datter Regitze smides ud fra sin husholdningsskole, da hun lyver sig fri for at deltage i en miss Vår konkurrence. Konsul Holm (Karl Stegger) dør og Viggo Skjold Hansen står på spring for at overtage den ledige post som bestyrelsesformand i Korsbæk Bank.

Matador. Episode 20. Den 11. time. (januar 1945 – april 1945)

Mads Skjern ønsker at købe Havgården med sorte penge fra besættelsesårerne. For at sløre handlen får Mads - Jørgen Varnæs til at købe gården for senere at sælge den videre til ham. En dansk frikorps mand dukker op i det Skjern’ske hjem og fortæller at Holger er faldet på østfronten. Misse Møghe og den pensionerede overlærer Frederik Andersen bliver gift, men Misse bliver få uger efter enkefrue. Agnes Jensen overtaler med list Kathrine Larsen til at sælge hende ejendommen ved branddammen. Ulla Jacobsen kæreste Poul Christensen bliver skudt under en af modstandsbevægelsens opsamlinger af forrædere. Kristen Skjern og doktor Hansen går under jorden.


Matador. Episode 21. Vi vil fred her til lands. (forår 1945) 59 min.

Da familien Varnæs holder gravøl for lærer Andersen, modtager selskabet frihedsbudskabet over radioen. Mads Skjern har travlt med at skaffe sin datter Ellen i sikkerhed, da hendes svigerfar er anklaget for værnemagteri. Viggo Skjold Hansen anholdes fejlagtigt af modstandsbevægelsen og får et slagtilfælde, der fuldstændig ændrer hans væremåde. Lauritz Jensen og Hr. Stein vender hjem fra Sverige. Misse Møghe fortæller Maude at hun indirekte forårsagede lærer Andersen død, da hun låste ham ude på altanen om natten i frostvejr, da han gjorde utilbørlige tilnærmelser.


Matador. Episode 22. Det går jo godt! (1945 – 1946) 58 min.

Viggo Skjold Hansen vil efter sit slagtilfælde træde ud at Korsbæks Banks bestyrelse, hvilket åbner en ny mulighed for Jørgen Varnæs. Men den nye formand, murermester Jessen (Poul Reichardt) stritter imod, da han har penge i klemme i forbindelse med salget af Havgården, som Jørgen var involveret i. Frk. Jørgensen, der for en periode har boet hos Violet Vinter, flytter pga. uoverensstemmelser ind hos Agnes Jensen. Ulrik Varnæs kommer hjem med Maja – en pige af folket som han har gjort gravid. Hen beder uden held sin far om økonomisk støtte til en abort, og bliver i stedet for nød til at gifte sig med hende. Daniel Skjern har til sin fars store fortrydelse afbrudt sine handelsstudier for at lære haute couture.

Matador. Episode 23. Mellem brødre. (1946) 63 min.

Jernbane restaurantens nye værtinde Ada, der har giftet sig med Boldt, omdøber stedet til Rosenhaven. Da murermester Jessen og hans frue (Bodil Udsen) ikke godtager Jørgen Varnæs forklaring om salget af Havgården, vrages han som bestyrelsesmedlem. Jørgen får efterfølgende et nervesammenbrud og indlægges derefter på Skt. Hans. Maja og Ulrik Varnæs får sønnen Christian og flytter ind i Elisabeth Friis gamle lejlighed i Korsbæk. Elisabeth og Kristen Skjern har nemlig giftet sig og er flyttet sammen i hans lejlighed. De flytter senere til København, da Kristen ikke længere ønsker at samarbejde med sin kompromisløse og ubarmhjertige bror.


Matador. Episode 24. New Look. (1947). 82 min.

Da Mads Skjern vender hjem fra forretningsrejse i Amerika indvilliger han sin søn i planerne og tilbyder han et job, men Daniel vil hellere til Paris og designe tøj. I stedet for får Agnes Jensen tilbudet. Hun siger ja tak, på betingelse af, at hun får en andel af aktierne. Daniel vender hjem fra Paris med sin ven Francois. Da Mads ser dem kysse hinanden, slår han hånden af Daniel. Ingeborg bliver rasende og forlader Mads. Da Lauritz Jensen ikke bliver valgt til folketingen, reddes han af sin kone Agnes der tilbyder ham at overtage hendes maskinskrivnings bureau. Ingeborg vender hjem og er sammen med sin mand med til at fejre Varnæs sølvbryllup.

Reviews (0)

No customer reviews for the moment.


Add Review

30 other products in the same category: